En person er faldet om med hjertestop – Kan du bruge hjertestarteren?

 

Hvad er en hjertestarter, og hvordan bruger du den?

Alle kan trygt bruge en hjertestarter – det er nemt, og når du først har trykket på startknappen guider hjertestarteren dig igennem hele forløbet. Hvis du har behov for at få opdateret din viden omkring førstehjælp og hjertestartere, så kan du læse mere om vores førstehjælpskurser. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning og råd.

Hvad er en hjertestarter?

En hjertestarter kaldes også for en AED. AED står for automatisk ekstern defibrillator. En hjertestarer er en lille transportable enhed, der har stor betydning for overlevelseschancen ved et hjertestop. Hjertestarteren kan analysere hjerterytmen og efterfølgende afgive stød, hvis nødvendigt.

Ved hjertestop er tiden og brug af en hjertestarter afgørende. For hvert minut hvor der ikke ydes genoplivning falder overlevelseschancen med 10 %. Ligeledes stiger overlevelseschancen fra 12 % til 67 %, hvis der gøres brug af en hjertestarter under genoplivningen.

En hjertestarter består grundlæggende af et kabinet, hvori der sidder en computer og et batteri. Herudover er der to elektroder, der påsættes personen med hjertestop. Gennem elektroderne kan hjertestarten analysere, hvilken rytme hjertet befinder sig i og herefter afgøre, om der skal gives stød eller ej.

En hjertestarter er afgørende for overlevelse

Ved at gøre brug af en hjertestarter under genoplivning øges overlevelseschancen fra 12 % til 67 %. Hjertestartere bør være let tilgængelig for alle indenfor en relativ kort afstand.

Overlevelse efter hjertestop uden brug af hjertestarter
12%
Overlevelse efter hjertestop med brug af hjertestarter
67%

Hvem kan bruge en hjertestarter?

I princippet kan alle, både børn og voksne, benytte sig af en hjertestarter. Hjertestarten er stemmestyret og flere modeller viser også grafiske billeder af forløbet. Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at udvalgte personer uddannes i brugen af hjertestartere, da dette kan øge overlevelseschancen yderligere.

Hjerteforeningens anbefalinger

Selvom hjertestartere er instruktive, og der ikke kræves kursus i brug af hjertestartere, anbefaler Hjerteforeningen, at man ved køb af hjertestarter tilkøber et kursus i livreddende førstehjælp og oplæring i brug af hjertestarteren​.

Sundhedstyrelsens anbefalinger

Personer der befinder sig i umiddelbar nærhed af opsatte hjertestartere bør have viden om hvordan disse anvendes, da selv kort uddannelse i brug af hjertestartere vil føre til bedre håndtering af denne.

Hvor mange rammes af hjertestop?

Hvert år rammes cirka 5.000 personer af hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til lige knap 14 personer om dagen. Ud af de 5000 personer overlever kun 14,3 %. 700 personer ud af 5.000 overlever altså et hjertestop i Danmark. Selvom overlevelseschancen er næsten firedoblet siden 2001, hvor kun 3,9 % overlevede, skal overlevelseschancen være højere. Sammen kan vi gøre en forskel og være med til at sikre, at endnu flere overlever et hjertestop i Danmark.

Falder om med hjertestop om året
0
Personer overlever hjertestoppet
0

Hvordan bruges hjertestartere på børn?

Det anbefales at bruge hjertestartere på børn og unge ved genoplivning. Er barnet under 8 år anbefales det, at der bruges børneelektroder, mens det anbefales at bruge voksenelektroder, hvis barnet er 8+ år.

Er der ikke børneelektroder til rådighed anbefales det at bruge voksenelektroder. Det er vigtigt, at elektroderne ikke rører hinanden, når de påsættes barnets brystkasse. Er der ikke plads på barnets brystkasse placeres den ene elektrode midt på brystkassen, og den anden elektrode på ryggen mellem skulderbladene.

Værd at vide, når du bruger en hjertestarter

Aftør personen

Personer med hjertestop kan være våde af flere årsager fx, hvis de reddes op af vand. Sørg for at tørre personens brystkasse af inden elektroderne påsættes personen.

Personer med pacemaker

Man kan sagtens bruge en hjertestarter på personer med pacemaker. Placér dog ikke stødpadsene ovenpå pace-makeren, men lige ved siden af.

Fjern smykker, plaster m.m.

Fjern smykker, plaster m.m., der kan komme i kontakt med elektroderne, når de placeres på personens brystkasse, da det ellers kan give personen brændemærker.

Barber brystkassen

Fjern hårene fra de områder, hvor stødpadsene skal fastklæbes. Fjern kun hårene, hvis det er nødvendigt for stødpadsenes hudkontakt, da det ellers vil være spild af kostbar tid.

Værd at vide, når du bruger en hjertestarter

Aftør personen

Personer med hjertestop kan være våd af flere årsager fx, hvis de reddes op af vand. Sørg for at tørre personens brystkasse af inden elektroderne påsættes personen.

Personer med pacemaker

Man kan sagtens bruge en hjertestarter på personer med pacemaker. Placér dog ikke stødpadsene oven på pace-makeren, men lige ved siden af.

Fjern smykker, plaster m.m.

Fjern smykker, plaster m.m., der kan komme i kontakt med elektroderne, når de placeres på personens brystkasse, da det ellers kan give personen brændemærker.

Barber brystkassen

Fjern hårene fra de områder, hvor stødpadsene skal fastklæbes. Fjern kun hårene, hvis det er nødvendigt for stødpadsenes hudkontakt, da det ellers vil være spild af kostbar tid.

Sådan bruger du en hjertestarter

Vi har samlet en komplet trin-for-trin guide til genoplivning med brug af hjertestarter. Du kan læse mere under de enkelte steps. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning og råd til førstehjælp og genoplivning.

Din første opgave er at sikre, at det er sikkert for dig og andre at gå hen til personen.

Undersøg om personen er bevidstløs ved at…

  • Ruske i personens skulder.
  • Tale/råbe til personen.

Hvis personen ikke reagerer, er personen bevidstløs.

Skab frie luftveje ved at…

  • Lægge en flad hånd på personens pande.
  • Placere din anden hånds 2. og 3. fingerspids under hagen.
  • Bøj hovedet tilbage til du møder naturlig modstand.
  • Se på brystkassen om den hæver sig.
  • Føl på kinden om der er udånding.
  • Lyt efter normal vejrtrækning.

Se, føl og lyt i max 10 sekunder.

Ring 1-1-2. Herudover skal du sørge for at sende en afsted til den nærmeste hjertestarter.

  • Placer den ene håndrod midt på brystkassen.
  • Placer den anden hånd ovenpå.
  • Tryk 5-6 cm lodret ned.
  • Tryk med en frekvens på mellem 100 og 120 tryk pr. minut.
  • Skab frie luftveje.
  • Klem om personens næse.
  • Sørg for at dine læber slutter tæt omkring personens læber.
  • Giv 2 indblæsninger af 1 sekunds varighed til brystkassen hæver sig.
Så snart AED ́en er fremme tændes den, og AED ́ens instrukser følges.

Forsæt hjerte-lunge-redning indtil den professionelle hjælp er fremme, eller situationen ændrer sig.

Husk at ved genoplivning af børn gives 5 indblæsninger før, der gives brystkompressioner. Ved hjertemassage på børn trykkes brystkassen 1/3 ned, der trykkes på den nederste tredjedel af brystkassen, og der gives 30 brystkompressioner. Personer der er uddannet til genoplivning af børn anvender en cyklus på 15:2. Ved indblæsninger hos børn under 1 år gives der indblæsninger gennem både næse og mund (barnets baghoved skal ligge neutralt med barnets rygsøjle).

Husk at batteri og elektroder skal udskiftes, og jeres hjertestarter skal opdateres løbende

Der er ingen tvivl om, at en hjertestarter kan være med til at øge overlevelseschancerne. En hjertestarter er som nævnt en enhed med en lille computer og et sæt elektroder. En hjertestarter bør efterses og vedligeholdes. Hjertestarterens batteri skal tjekkes og udskiftes løbende, den skal opdateres ved nye guidelines, hjertestarterskabet skal kontrolleres for fejl, og elektroderne skal løbende udskiftes. 

Det er derfor helt afgørende, at hjertestarteren løbende serviceres og vedligeholdes. Med vores serviceaftale er I sikret, at jeres hjertestarter er vedligeholdt og fungerer, som den skal. Vi tager os af jeres hjertestarter, så I kan koncentrere jer om andre ting.

Lad os stå for at vedligeholde og servicere jeres hjertestarter

Uanset om I vælger vores basisaftale eller vores plusaftale, så er I sikret, at jeres hjertestarter er vedligeholdt og fungerer som den skal. Vi tager os af jeres hjertestarter, så I kan koncentrere jer om andre ting.

Vi sidder klar på telefon 40 21 11 25, hvis I har brug for råd og vejledning.

Lad os vedligeholde og servicere jeres hjertestarter

Uanset hvilken serviceaftale I vælger, så er I sikret, at jeres hjertestarter er vedligeholdt og fungerer som den skal. Vi tager os af jeres hjertestarter, så I kan koncentrere jer om andre ting.

Vi sidder klar på telefon 40 21 11 25, hvis I har brug for råd og vejledning.

Bestil en serviceaftale til jeres hjertestarter

OPNÅ TRYGHED I HVERDAGEN
1.495,- Årligt

Basisaftale (inkl. moms)

VORES MEST POPULÆRE VALG​
2.995,- Årligt

Plusaftale (inkl. moms)

HVIS DU IKKE VIL GÅ PÅ KOMPROMIS
5.995,- Årligt

All Inclusive aftale (inkl. moms)

Indkøbskurv